Velkommen til Atlas webshop

 

I vores webshop sælger vi udvalgte værker, fotobøger og kvalitetsprints fra nye, dygtige kunstnere.

Vi arbejder primært med kunstnere, der endnu ikke er repræsenteret af bureauer og gallerier, for at udbrede kendskabet til deres arbejde og for at hjælpe dem med at etablere sig.

Vi sælger både indrammede værker i limited edition og lidt billigere prints i open editions. Derudover sælger vi også flotte egetræsrammer separat. De passer til de fleste prints og kan købes til en fornuftig pris.

De kunstnere, vi samarbejder med på webshoppen, er både fra ind- og udland, og deres arbejder strækker sig bredt over kunst- og dokumentarfotografi. Nogen har kun været udøvende kunstnere i et par år, og nogen har været i gang i længere tid. Fælles for dem alle er, at de i disse år lægger fundamentet til deres kunstneriske praksis, og at vi tror på dem alle, hver og én.

Vi vil gerne give købere en unik mulighed for at købe kunst af nye talenter, og dermed mulighed for både at støtte dem nu og følge dem på deres videre færd.  Alt imens man kan erhverve sig god kunst til fair priser.

Skriv endelig til os på webshop@atlaplatform.com med spørgsmål, ris eller ros.

da_DK
da_DK en_GB
logologo